Ejer eller medejer af et selskab er død, blevet langvarigt syg eller uarbejdsdygtig

Når en ejer eller medejer af et selskab dør, bliver langvarigt syg eller uarbejdsdygtig kan det give anledning til nogle svære konflikter og økonomiske konsekvenser. Det er derfor en god idé at være godt klædt på, hvis ulykken skulle være ude.

Hvis en ejer eller medejer bliver syg eller uarbejdsdygtig

Hvis en ejer eller medejer af et selskab bliver langvarigt syg eller uarbejdsdygtig, kan det få store konsekvenser. Men I kan allerede nu forebygge nogle af konsekvenserne.

En sygemelding i ejerkredsen kan få økonomiske konsekvenser, hvorfor det kan være en god idé at tegne en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen dækker typisk udgifterne i forbindelse med behandling på et privathospital eller en privat klinik, f.eks. fysioterapeut og kan således være af forebyggende karakter. Med en sundhedsforsikring begrænser I derved det økonomiske tab. Desuden har I mulighed for at tilslutte jer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (også kendt som AES), der træffer uafhængige afgørelser i sager vedrørende arbejdsskader. Ved AES kan du således som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle frivilligt vælge at sikre dig mod ulykker og/eller erhvervssygdomme.

Derudover kan en medejer (og selvstændige) få dækket en del af sin løn ved uarbejdsdygtighed gennem en uarbejdsdygtighedsforsikring. Ved “uarbejdsdygtighed” forstås en medicinsk begrundet sygdom eller ulykke, der gør, at medejeren ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde. F.eks. hvis en medejer bliver indlagt på sygehuset, vil forsikringen dække dennes løn under sygefraværet. Dermed har selskabet mulighed for fortsat at have vedkommende tilknyttet uden at skulle betale fuld løn, men samtidig uden løntab for medejeren. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er meget forskelligt hvilken dækning, der er ved de forskellige uarbejdsdygtighedsforsikringer. Sommetider er der kun en dækning ved tilkendelse førtidspension, og andre gange er der dækning allerede ved midlertidig uarbejdsdygtighed.

Vær opmærksom på at få indgået en ejeraftale. I denne kan I fastsætte en salgspligt. Dvs. hvornår en ejer har pligt til at træde ud af ejerkredsen. Dette kan blive yderst relevant ved længerevarende sygdom. Samtidig vil et evt. krav om at have tegnet en uarbejdsdygtighedsforsikring også typisk være reguleret i en ejeraftale.

Hvis en ejer eller medejer er afgået ved døden

Når der sker dødsfald i ejerkredsen, bliver afdødes aktiver opgjort i dødsboet. Det er inklusiv de aktiver som selskabsejeren har i selskabet. Dvs. kapitalandelene indgår i arven, hvorfor disse skal udlægges til arveringerne. Dette foregår på samme måde, som hvis der havde været tale om andre aktiver såsom fast ejendom eller malerier.

Var afdøde eneejer af selskabet, kan arvingerne forsøge at sælge virksomheden eller selv drive selskabet videre. Hvis selskabet derimod har flere ejere, kan der opstå modstridende interesser. Arvingerne kan have en interesse i at få så mange penge som muligt eller have indflydelse på den videre drift af selskabet, mens de øvrige selskabsejere kan have en interesse i at købe arvingerne ud så hurtigt og billigt som muligt.

Er der ikke indgået en ejeraftale om, hvad der skal ske ved en selskabsejers død, er den klare hovedregel, at de efterlevende selskabsejere ikke har en køberet. Det indebærer, at de efterlevende ejere risikerer, at de ufrivilligt bliver forretningspartnere med arvingerne eller den tredjemand, som arvingerne vælger at sælger boets kapitalandele til.

Ejeraftale

Selskabsloven regulerer kun forholdet mellem selskabet og ejerne, samt selskabet og offentligheden. Det er derfor vigtigt at indgå en ejeraftale, der regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne. På denne måde kan man som ejere sætte rammerne for ejerskabet af selskabet og tage stilling til, hvad der skal ske, hvis en ejer dør.

Ligeledes bør ejeraftalen tage stilling til, hvordan den længstlevende ejer stilles ift. den afdødes arvinger. I bør således få defineret, hvornår en ejer har pligt til at udtræde af ejerkredsen, hvilket er særligt relevant ved død. Der kan desuden tegnes krydslivsforsikringer, hvorefter den længstlevende får penge til at kunne købe den afdøde ejers arvinger ud.

Det er en god idé at alliere sig med en advokat, der kan gennemlæse jeres ejeraftale for at undgå fejl, der senere kan få alvorlige konsekvenser.

Generationsskifte ved testamente

Typisk vil en selskabsejer bevare en del af ejerskabet ved et generationsskifte, således at den oprindelige selskabsejer bevarer en del af ejerskabet. På denne måde bliver arvingerne (f.eks. dennes børn) først bliver endelige ejere, når selskabsejeren afgår ved døden. For at sikre den efterlevende ægtefælles økonomiske situation, kan et generationsskifte med fordel kombineres med et testamente.

Sker overdragelsen til børnene som et salg ved børnenes udstedelse af et gældsbrev, skal der på dette tidspunkt betales boafgift af gældsbrevets værdi. Hvis gældsbrevet i testamentet udlægges til den efterlevende ægtefælle, udskydes betalingen af afgiften af det skyldige beløb. Det skyldes, at ægtefællen i modsætning til livsarvingerne ikke betaler boafgift. På denne måde indgår børnenes afdrag på gældsbrevet som en løbende indtægt hos den efterlevende ægtefælle.

Den oprindelige selskabsejer kan også i stedet bestemme, at børnene kun får en køberet til selskabet/aktierne. Det er herefter muligt at bestemme, at børnene får ret til at overtage den sidste del af ejerskabet ved erlæggelse af købesummen over en årrække.

En selskabsejer kan i øvrigt ved testamente bestemme, at én bestemt livsarving skal have ret til at indløse sine søskende ved at indbetale et beløb svarende til deres arv til boet.

Har I brug for hjælp?

Selskabsret.dk består af advokater fra Advokatgruppen. Vores advokater har været specialister i selskabsret siden 1987. Hvis du har brug for rådgivning, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os.Vi står klar til at hjælpe dig.