Køb og salg af virksomhed

Køb og salg af danske virksomheder – Læs med her, for at blive klogere på de juridiske forhold!

Hvis du skal købe eller sælge din virksomhed, er der mange ting du skal være opmærksom på. Der er både mange juridiske, personlige og økonomiske aspekter, du skal overveje – der kan nemlig være mange penge på spil i forbindelse med en sådan handel.

Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en advokat, som har erfaring med køb og/eller salg af virksomheder.

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

  1. Jeg skal sælge en virksomhed 
  2. Jeg skal købe en virksomhed
  3. Fem gode råd til dig der skal opkøbe en dansk virksomhed 
  4. Har du brug for hjælp?

Jeg skal sælge en virksomhed

Hvis du står i den situation, at du vil sælge din virksomhed, er der nogle vigtige overvejelser du kan gøre dig. Det gælder bl.a. om at optimere din position på markedet, og få den højest mulige økonomiske gevinst ved det.

For det første skal du sørge for at få så meget orden på de økonomiske aftaler og juridiske forhold som muligt. Det vil lette processen, når køber skal gennemgå bl.a. regnskab.

For det andet skal du huske at videregive din viden til andre i virksomheden. Hvis din virksomhed skal klare sig godt fremover, er det vigtigt, at der er den nødvendige viden tilbage i virksomheden, når du ikke er der mere.

Det er mange ting at skulle forholde sig til, når man skal sælge sin virksomhed, og det gælder om at have styr på sagerne. Det kan både være de problemstillinger, som opstår i forbindelse med overdragelse af virksomheden, men det kan også være nødvendigt med juridisk bistand efter sit virksomhedssalg.

I nogle tilfælde kan et generationsskifte være mere fordelagtigt end almindeligt videresalg. Så skal virksomheden overgå til et familiemedlem eller en kollega, bør du helt sikkert undersøge denne mulighed, der kommer med flere skattemæssige fordele.

Hvis du vil være sikker på, at der er styr på både juridiske og skattemæssige forhold, så kan det være en fordel at samarbejde med en advokat. Hvis du er i tvivl om noget i forhold til at skulle sælge/købe en virksomhed, så må du altid gerne kontakte os. Vi er en del af Advokatgruppen.

Jeg skal købe en virksomhed

Hvis du vil købe en virksomhed, er der mange ting du skal overveje. For det første skal du sikre, at det er den rette virksomhed for dig i forhold til din forretningsplan. Det kan både være, at du finder virksomheden interessant af personlige årsager, men også fordi den passer godt ind i din virksomheds portefølje.

Når du har fundet den virksomhed, du gerne vil købe, skal du begynde at overveje hvor meget du vil give for virksomheden. Her er det vigtigt, at du laver de rigtige beregninger i forhold til, hvilken værdi virksomheden skaber eller kan skabe. Det er også vigtigt, at du slår koldt vand i blodet, og ikke laver forhastede beslutninger ift. pris.

Hvis I er blevet enige om en pris, er det mere realistisk, at du kan overtage virksomheden. Før dette sker, er det vigtigt, at du foretager en due diligence af virksomheden. I den forbindelse kan du også få indblik i hvilke juridiske forpligtelser virksomheden har samt deres værdiansættelse. Det kan være en fordel at gøre dette inden du skriver under, også ift. at kunne presse prisen.

Fem gode råd til dig der skal opkøbe en dansk virksomhed

Står du og overvejer, at købe en virksomhed? Har du styr på alle aspekter? Der kan være mange positive ting forbundet med at opkøbe en virksomhed, men det er vigtigt, at du gør dig de rigtige overvejelser, inden du køber. Herunder kan du læse de fem overvejelser, som vi anbefaler, du gør dig i løbet af opkøbsprocessen.

Råd 1: Hvorfor vil du opkøbe virksomheden?

Vi anbefaler, at du overvejer, hvad det er, du gerne vil opnå ved at opkøbe virksomheden. Vil du gerne have vækst? Rationalisering? Bedre indtjening? Positionering på markedet? Bedre sikring? Udvidelse af sortiment i form af services eller produkter?

Kan du sætte flueben ved nedenstående punkter?

  • Har din virksomhed de rette kompetencer til at gennemføre købet?
  • Kan din virksomhed løfte opgaven internt ift. at købe?
  • Har dine rådgivere de rette kompetencer?
  • Hvordan vurderer din bank opkøbet?
  • Kan din virksomhedskonstruktion bære opkøbet?

Råd 2: Hvilke(n) virksomhed(er) vil du købe? Hvordan vil du bære dig ad?

Det er vigtigt, at du analyserer de virksomheder, som du overvejer at opkøbe. Her kan vi anbefale, at du sorterer ud fra størrelse, omsætning, kundeportefølje, produkter/ydelse og geografi.

Kan du sætte flueben ved nedenstående punkter?

  • Har du overvejet hvilken købsmodel, der passer bedst til netop din situation?
    (Det kan eksempelvis være kontakt, aktie mod aktie, eller ”earn out”).
  • Har du styr på hvilken type virksomhed, der er tale om, og hvad dette indebærer? Der er stor forskel på om det er A/SApSI/SP/S eller EVS.
  • Har du talt med din bank ift. finansieringsmuligheder?
  • Har du talt med din bank om, hvordan de kræver sikkerhed for deres investering`?
    (Fx ved personlige kautioner, virksomhedspant eller andet?)

Råd 3: Hvad skal indgå i handlen?

Når du har lavet dit forarbejde, er du klar til at undersøge, hvad du gerne vil have, der skal indgå i handlen. Det kan eksempelvis være; kunder, klausuler, rettigheder til patenter, medarbejdere, samarbejdsaftaler, varemærker, garantier osv. Her kan det også være en god ide at overveje nøglemedarbejdere og IT-systemer.

Derfor kan du også spørge dig selv, om du kan sætte flueben ved nedenstående punkt?

  • Har du styr på at alle, der har berøring med købsdrøftelserne, har underskrevet fortrolighedserklæringer?

Råd 4: Husk at dokumentere jeres aftaler

Vores råd er, at du skal huske at dokumentere de aftaler, som I er kommet frem til under jeres forhandlinger. Det kan måske lyde åbenlyst, men mangel af dokumentation kan have katastrofale konsekvenser. Hvis du har styr på dokumentationen, kan du spare dig selv for mange diskussioner og tolkningsforsøg senere hen.

Kan du sætte flueben ved nedenstående punkter?

  • Har du noteret ALT hvad der er aftalt ind i den endelige købskontrakt?
  • Har du fået afklaret hvordan den fremtidige virksomhedskonstruktion skal se ud?
  • Har I aftalt hvordan ledelsen skal organiseres fremover?
  • Har I aftalt hvordan bestyrelsen skal organiseres fremover?

Råd 5: Hav styr på planerne for virksomheden

Når du nu har købt virksomheden, skal du jo selvfølgelig også have mest muligt ud af den. Derfor anbefaler vi, at du udarbejder forretningsplaner for fremtiden. Herunder er det en god ide at lægge en strategi for, hvordan virksomheden skal drives fremadrettet.

Hvordan får vi det bedste ud af handlen?

Udarbejd nye forretningsplaner og læg en strategi for den videre drift af virksomheden.

Kan du sætte flueben ved nedenstående punkter?

  • Har du styr på hvordan din virksomhed skal reorganiseres og optimeres i forhold til:
  • Medarbejderstab
  • Bygninger
  • Leverandøraftaler
  • Samarbejdsaftaler

Vær opmærksom på, at når du opkøber en virksomhed, som skal være en del af en anden allerede eksisterende virksomhed, så er det vigtigt, at du hjælper de forskellige kulturer på vej til at blive en.

Har du brug for hjælp?

Køb og salg af virksomheder kan medføre juridiske spørgsmål inden for en lang række forhold. Hvis du har spørgsmål, eller brug for juridisk rådgivning i forbindelse med opkøb eller salg af en virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os.

Selskabsret.dk er en del af Advokatgruppen, og vi har været specialister i selskabsret siden 1987. Vi kan bistå med generelle problemstillinger inden for selskabsret, samt gennemgang og udarbejdelse af en overdragelsesaftale, ligesom vi kan være behjælpelige med forhandling i forbindelse med overdragelsen.

Udfyld kontaktformularen her på siden – så retter vi henvendelse til dig. Ellers kan du ringe til os på 70 10 13 30.