Direktionen

Det er direktionen, der varetager den daglige drift og ledelse i et selskab. Direktørerne skal være myndige, fysiske personer, som ikke er underlagt værgemål. Der kan være én eller flere direktører, hvilket afhænger af selskabets størrelse samt faglige kapacitet.

Afhængigt af om selskabet er et aktieselskab eller et anpartsselskab, gælder der forskellige krav til valg af ledelsesstruktur.

Valg af ledelsesstruktur

I medfør af selskabslovens § 111 kan et selskab vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:

• Bestyrelse og direktion
• Tilsynsråd og direktion

Begge ledelsesstrukturer kan vælges af aktieselskaber og anpartsselskaber.

Bestyrelse og direktion

Hvis et selskab vælger denne ledelsesstruktur, varetager bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse, imens direktionen varetager den daglige ledelse.

Det er muligt at have én eller flere direktører. Én eller flere af direktørerne kan desuden være medlem af bestyrelsen, hvorfor sådant dobbeltmandat er tilladt. For så vidt angår aktieselskaber, skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne desuagtet være personer, som ikke er direktører i selskabet. Denne betingelse i personsammenfald gælder dog ikke i anpartsselskaber. Ligeledes må direktøren af et aktieselskab ikke være formand eller næstformand for aktieselskabets bestyrelse, hvilket ej heller gør sig gældende med hensyn til anpartsselskaber.

Bemærk at der stilles krav om mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, hvis der er tale om et aktieselskab. For så vidt angår anpartsselskaber er det nok med blot ét eller to bestyrelsesmedlemmer.

Tilsynsråd og direktion

Et tilsynsråd er et kontrolorgan i selskabet, hvis primære opgaver består i at føre tilsyn med direktionen og virksomheden. Tilsynsrådet ligner meget en bestyrelse. Den store forskel ligger hovedsageligt i, at mens bestyrelsen både fører tilsyn med direktionen og er ansvarlig for den overordnede strategiske samt organisatoriske ledelse, fører tilsynsrådet kun tilsyn med direktionen.

Ved denne ledelsesstruktur varetager direktionen al ledelse, både daglig, overordnet og strategisk. Tilsynsrådet fører herefter tilsyn med direktionen.

Direktionen kan bestå af én eller flere direktører. Det er tilsynsrådet, der både ansætter og afskediger direktionen.

Bemærk at et medlem af direktionen ikke kan være medlem af tilsynsrådet.

Direktion – kun ApS

Et anpartsselskab har mulighed for at vælge, at direktionen skal varetage al ledelse, lige fra den daglige til den overordnet samt strategiske, uden tilsyn fra hverken bestyrelse eller tilsynsråd. Dog skal anpartsselskabet oprette en bestyrelse eller et tilsynsråd, hvis medarbejderne opfylder betingelserne i selskabslovens § 140. Dvs. hvis selskabet i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere.

Ansættelse af direktion

Har selskabet ledelsesstrukturen ”bestyrelse og direktion”, er det bestyrelsen, som ansætter direktionen. Det sker ved et simpelt flertal på et bestyrelsesmøde, medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter. Har selskabet derimod ledelsesstrukturen ”tilsynsråd og direktion”, er det således tilsynsrådet, der ansætter direktionen, såfremt der er tale om et aktieselskab.

Hvis selskabet kun har én direktør, skal ansættelse af en ny direktør ske på generalforsamlingen. Ligesom på et bestyrelsesmøde, skal der blot være simpelt flertal, medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter.

Direktionsinstruks

En direktionsinstruks kan benyttes til at fastlægge retningslinjerne mellem bestyrelsen og direktionen samt fastlægge retningslinjerne for direktørens/direktørernes virke. Direktionsinstruksen udfærdiges af selskabets bestyrelse og opstiller nogle generelle retningslinjer for opgavefordelingen mellem direktionen og bestyrelsen. Det kan f.eks. være, hvor ofte direktionen skal rapportere til bestyrelsen, så bestyrelsen kan varetage den overordnede ledelse af selskabet på et oplyst grundlag.

Aktieaflønning og aktieoptioner

Der kan ske aktieaflønning af selskabets direktør. Aktieaflønning går nærmere bestemt ud på, at direktøren på et senere tidspunkt får mulighed for købe aktier eller anparter i selskabet. Aktieaflønning bør blive anført i ansættelseskontrakten.

En måde, hvorpå der kan ske aktieaflønning, er aktieoption. Optionen giver direktøren ret, dog ikke pligt, til at købe eksisterende aktier i selskabet på et senere tidspunkt til en på forhånd fastsat kurs.

 

En anden måde, der kan ske aktieaflønning på, er ved at tildele warrants. En warrant er en særlig ret, ikke pligt, til på et senere tidspunkt til, en på forhånd fastsat kurs, at tegne kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse.

Som udgangspunkt bortfalder køberetten til aktier og anparter, når direktøren opsiger sin stilling.

Endvidere kan selskabet indgå en incitamentsordning, herunder tildeling af medarbejderaktier. Det betyder således, at medarbejderen, i dette tilfælde direktøren, ind- og udtræder som minoritetsejer i selskabet til kurs indre værdi, nemlig egenkapitalen. Egenkapitalen er navnlig et udtryk for de frie midler, der er opsparet i selskabet, og som selskabet disponerer frit over.

Direktørens stillingsfuldmagt

Normalvis antages en direktør at være bemyndiget til at indgå aftaler på selskabets vegne qua sin direktørstilling. Dog afhænger direktørens ret til at indgå aftaler på vegne af selskabet af, hvorvidt direktøren har tegningsret eller stillingsfuldmagt. De almindelige fuldmagtsregler fra aftaleretten og tegningsretten fra selskabsretten supplerer hinanden i spørgsmålet om direktørens stillingsfuldmagt.

Direktørens stillingsfuldmagt er reguleret i aftalelovens § 10, stk. 2. Efter denne bestemmelse har direktøren fuldmagt til at handle på selskabets vegne i sin egenskab som direktør. I medfør af selskabslovens § 135 forpligtes selskaber ved aftaler, der indgås på selskabets vegne af direktionen. Dvs. at tegningsretten indeholder en fuldmagt for en direktør til at indgå bindende aftaler på vegne af selskabet. Det er imidlertid muligt at begrænse direktørens tegningsret ved en vedtægtsbestemmelse, hvilket medfører, at tegningsretten kun kan udøves af flere ledelsesmedlemmer i forening. Et selskabs tegningsret skal altid fremgå af selskabets vedtægter samt være offentliggjort allerede ved selskabets stiftelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Dette er bl.a. med henblik på, at en aftalepart kan sikre sig, hvorvidt selskabet er bundet af aftalen.

Opsigelse

En direktør er ikke omfattet af funktionærloven, medmindre andet er aftalt i direktørkontrakten. Det betyder, at opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse osv. skal fremgå af direktørkontrakten, eller også skal det aftales i forbindelse med opsigelsen. En afskedigelse af en direktør kan således medføre en del problemstillinger, herunder i forhold til kunde- og konkurrenceklausuler, incitamentsordning, bonus og aktieoptioner. Dette stiller krav til en fuldstændig og tydelig direktørkontrakt.

Vi har stor erfaring med direktørkontrakter

Direktøren indtager en helt særlig retstilling i forhold til selskabsretten. Det kan derfor være svært at finde rundt i junglen af mange forskellige regler, der regulerer direktørens stilling. Kontakt os for rådgivning fra en erfaren ekspert inden for selskabsret.