Ændring af vedtægter

Selskabets navn og binavne skal fremgå af vedtægterne. Aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) er desuden forpligtede til at lade ordet ”aktieselskab” eller ”anpartsselskab” eller forkortelserne ”A/S” eller ”ApS” indgå i deres navn. Det samme gælder for et partnerselskab (P/S), der er karakteriseret ved at ligne et aktieselskab, men hvor der skatteretligt er tale om et personselskab, hvorfor beskatningen sker, som om selskabet var et interessentskab.

Selskabets navn skal klart adskille sig fra andre virksomhedsnavne, der er registreret i Erhvervsstyrelsen. Ligeledes må navnet ikke indeholde firmanavn, slægtsnavn, særegent navn på fast ejendom, forretningskendetegn, varemærke eller lignende, som ikke tilkommer selskabet. Dette sikrer, at selskaber adskiller sig fra andre virksomheder, så det er muligt at identificere dem.

Selskabets navn må desuden ikke fremstå vildledende. Hvis et selskabs hovedaktivitet væsentligt ændres, må et navn, som gælder for en bestemt hovedaktivitet, derfor ikke bibeholdes uforandret. Samme krav gælder for binavne.

Krav om vedtægtsændring

Ovenstående medfører også, at hvis I ønsker at foretage et navneskifte af selskabet, kræver det en vedtægtsændring. Vedtægtsændringen skal vedtages på jeres generalforsamling, hvor ændringen kræver mindst 2/3 af stemmerne fra selskabsejerne.

Er der blevet vedtaget navneændring, skal der udfærdiges et beslutningsreferat af generalforsamlingen, som skal underskrives og dernæst registreres navneændringen ved Erhvervsstyrelsen.

For at forenkle processen er det muligt at afholde en såkaldt ”skrivebordsgeneralforsamling”, hvor selskabsejerne ikke møder fysisk op.

Det er bestemt i selskabsloven, at selskabets formål skal fremgå af vedtægterne. Med formål menes de aktivitetsområder, som selskabet beskæftiger sig med. På denne måde kan omgivelserne, f.eks. samarbejdspartnere, få indsigt i til selskabets virkefelter. Ligeledes sætter formålet rammerne for selskabsledelsens dispositionsadgang og bedømmelsen af et eventuelt ansvar for ledelsen.

Ændring af formålsbestemmelsen sker på samme måde som enhver anden vedtægtsbestemmelse. Dvs. beslutningen træffes på generalforsamlingen med et stemmeflertal på mindst 2/3, der kræves et beslutningsreferat, hvori den nye formålsbestemmelse beskrives, og ændringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Tidligere har det været et krav, at et selskabs adresse fremgik af vedtægterne. Nu er det tilstrækkeligt, at hjemstedet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dvs. at et selskab ikke behøves at foretage vedtægtsændringer, hvis de skifter hjemsted.

Selskabet skal vælge ledelsesstruktur, som skal fremgå af selskabets vedtægter. Selskabet har følgende muligheder for ledelsesstrukturer:

• Bestyrelse og direktion (både A/S og ApS)
• Tilsynsråd og direktion (både A/S og ApS)
• Direktion (kun ApS)

Læs mere om, hvornår et selskab skal have en bestyrelse her.

Det kan sommetider blive aktuelt at ændre ledelsesform i et selskab. F.eks. fra direktion til bestyrelse og direktion eller omvendt. Sådan ændring kræver en vedtægtsændring.

Vedtægtsændringen kræver juridisk dokumentation. Dvs. at der skal afholdes generalforsamling, hvor den nye ledelsesstruktur vedtages med et flertal på mindst 2/3. Dernæst udarbejder og underskriver selskabsejerne et beslutningsreferat. Endeligt indsendes beslutningsreferatet til Erhvervsstyrelsen, hvorefter der sker registrering af den nye vedtægtsændring.

Repræsentations-og tegningsret

Der skelnes mellem repræsentations- og tegningsret. Mens repræsentationsretten indebærer, at hvert enkelt bestyrelses- og direktionsmedlem repræsenterer selskabet udadtil, indebærer tegningsretten ”noget mere” end repræsentationsretten, nemlig adgangen til at indgå egentlige retshandler på vegne af selskabet. F.eks. vil det at optræde på vegne af selskabet under en retssag være omfattet af repræsentationsretten, hvorimod det at afgive et formueretligt bindende løfte er omfattet af tegningsretten. Det medfører dog ikke, at alle aftaler, som selskabet indgår, skal underskrives af en tegningsberettiget. Som regel ved de ansatte have en stillingsfuldmagt, som giver dem adgang til at indgå aftaler med bindende virkning inden for deres felt. Det kan f.eks. være en sælger, som underskriver en kundeaftale med en kunde.

Der består ikke noget krav om, at selskabet indfører en tegningsregel i deres vedtægter. Dog forekommer det stort set altid i praksis. Indeholder vedtægterne ikke en tegningsregel, kan alle selskabets ledelsesmedlemmer indgå bindende aftaler på vegne af selskabet.

Tegningsregel i vedtægterne

Det kan være en meget god idé at skrive en tegningsregel i vedtægterne. Det er herefter valgfrit, hvem der skal kunne indgå bindende aftaler. Dog skal de tegningsberettigede personer indgå i selskabets ledelse, dvs. direktionen eller bestyrelsen. Som udgangspunkt tilkommer tegningsretten det enkelte direktions- eller bestyrelsesmedlem, men det kan i vedtægterne bestemmes, at tegningsretten kun kan udøves af flere bestemte medlemmer i forening. Det er ikke et krav, at de bestemte medlemmer er nærmere angivet med navn. En tegningsregel kan derfor lyde således: ”… tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening” eller ”… tegnes af en direktør og den samlede bestyrelse i forening”.

Når en tegningsregel er skrevet i vedtægterne, kræver en ændring heraf en vedtægtsændring. Dvs. vedtægtsændringen skal vedtages af selskabsejerne på generalforsamlingen med et flertal på mindst 2/3. Herefter udfærdiges et beslutningsreferat, der underskrives og indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvorefter den nye tegningsregel registreres.

Et selskab skal have tilknyttet en godkendt revisor, når selskabet er underlagt revisionspligt eller frivilligt har valgt at få sine årsrapporter revideret efter reglerne i årsregnskabsloven.

Som udgangspunkt kan en revisor altid afsættes af den, som har valgt pågældende. Dog gælder der for en generalforsamlingsvalgt revisor, at denne kun kan afsættes før hvervets udløb, såfremt der foreligger et begrundet forhold for afsættelsen. En revisor kan naturligvis også selv fratræde sit hverv.

Revisor fratrædelse

I tilfælde af at revisoren fratræder, eller at revisorens hverv udløber inden for den valgte periode, skal revisoren straks give meddelelse til Erhvervsstyrelsen. I meddelelsen skal der fremgå en fyldestgørende forklaring på fratrædelsesårsagen. Ligeledes skal selskabets centrale ledelsesorgan vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

Fratræder revisoren før hvervets udløb, og er der ikke valgt en suppleant, skal selskabets centrale ledelsesorgan straks vælge en ny revisor på en generalforsamling. Der skal ske indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest 2 uger efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet. Det er vigtigt, at selskabet er opmærksom herpå, da konsekvensen af manglende revisor i et selskab, som er underlagt revisionspligten, kan medføre, at selskabet bliver tvangsopløst af skifteretten.

I henhold til selskabsloven er det muligt via vedtægtsbestemmelserne at inddele aktierne i A- og B-aktier. Den store forskel mellem A- og B-aktier ligger især i forholdet mellem stemmeret og dividenderet. Som oftest udbetaler en A- og en B-aktie i et selskab samme dividende, mens B-aktiens stemmeret blot er 1/10 af A-aktiens.

Ændres der i vedtægterne om kapitalandelenes rettigheder, vil kapitalejerne fortsat betragtes som ejere af kapitalandelene. Vedtægtsændringerne kan dog være så indgribende, at samtlige kapitalandele anses for afståede og generhvervet med nye rettigheder. Dette kan imidlertid medføre, at gevinst eller tab i forhold til værdien på ændringstidspunktet skal opgøres. Derudover kan det desuden medføre nogle skattemæssige konsekvenser, da afståelse af kapitalandele er skattepligtige for fysiske personer. Afståelsen vil derimod være skattefri for selskabet.

Alle kapitalejere har ret til at møde op på en generalforsamling og udtale sig. Som hovedregel har en kapitalejer én stemme pr. aktie. Som beskrevet herover kan selskabskapitalen dog være opdelt i flere kapitalklasser, der kan indebære forskel i stemmeretten. Således kan nogle aktier tælle mere, mens andre kan være stemmeløse. De nærmere stemmerettigheder skal fremgå af selskabets vedtægter.

Udbetaling af udbytte træffes på generalforsamlingen baseret op den seneste årsrapport og kan ske på følgende måder:

• Som ordinært udbytte
• Som ekstraordinært udbytte

Ved ordinært udbytter beslutter generalforsamlingen, at der skal fordeling af det løb, som er til rådighed efter årsregnskabet, ved udlodning af udbytte.

Der kan også ske bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om udbytte. Bestemmelsen om bemyndigelse kan træffes ved et simpelt flertal, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Beslutningen indføres herefter i vedtægterne. Ligeledes skal tilbagekaldelse af bemyndigelsen igen fjernes fra selskabets vedtægter med samme flertal, som bemyndigelsen blev vedtaget med.

Ekstraordinært udbytte

Træffes der beslutning om udlodning af udbytte af enten det centrale ledelsesorgan eller på en ekstraordinær generalforsamling, er der tale om ekstraordinært udbytte.

Der må kun anvendes frie reserver til udlodning af udbytte. Dvs. det beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud samt reserver, der ikke er bundet enten ved lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.

Ved en warrant forstås navnlig en ret, dog ikke en pligt, til på et senere tidspunkt til en fastsat kurs at tegne kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse. Udstedelse af warrants medfører, at et selskab, som senere vil udbyde en forhøjelse af selskabskapitalen, på denne måde tager forskud på overkursen ved at sælge warrants, som på et senere tidspunkt giver ret til at tegne nye kapitalandele.

Det er ikke muligt at påtvinge en indehaver af en warrant til at tegne kapitalandele ved vedtægtsbestemmelse.

Der kan på generalforsamlingen træffes beslutning om at udstede warrants med et flertal på 2/3. Det er dog forudsat, at der ligeledes træffes beslutning om kapitalforhøjelse.

Det er i selskabslovens § 82 bestemt, at en ejeraftale, der navnlig er en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere, ikke er bindende for selskabet. Desuden følger det af bestemmelsen, at en ejeraftale ej heller er bindende for de beslutninger, som træffes på generalforsamlingen. Det medfører, at generalforsamlingen ikke skal respektere ejeraftaler, f.eks. om stemmebinding eller stemmeoverførsel.

Kapitalejerne kan således i en ejeraftale bestemme, at denne skal have forrang frem for vedtægterne i det indbyrdes forhold mellem kapitalejerne, men gyldigheden af generalforsamlingens beslutning vil ikke blive påvirket heraf.