Udbetaling af udbytte

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører om udbetaling af udbytte. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

  1. Hvad er udbetaling af udbytte?
  2. De forskellige former for udbytte
  3. Udbetaling af udbytte-sådan fungerer det
  4. Hvordan beregner man udbetaling af udbytte?
  5. Hvad er sammenhængen mellem udbyttebetaling og skat?
  6. Ofte stillede spørgsmål

Hvad er udbetaling af udbytte?

Hvad er udbetaling af udbytte?

Hvis en virksomhed eller et selskab har haft overskud, kan dette udbetales til ejerne. Beslutningen om, at der skal udbetales overskud til ejerne, træffes på generalforsamlingen, og baseres på selskabets seneste godkendte årsrapport.

Hvis det besluttes, at der skal udbetales udbytte til ejerne, sker det i forhold til størrelsen af de respektive ejeres ejerandele i virksomheden/selskabet. Det kan også afhænge af selskabstypen – her kan du blive klogere på udbytte fra ApS.

De forskellige former for udbytte

Der kan udloddes udbytte på 2 måder; ved ordinært eller ekstraordinært udbytte.

Hvad er ordinært udbytte?

Et ordinært udbytte er det årlige udbytte, der tages stilling til på generalforsamlingen.

Hvad er ekstraordinært udbytte?

Det ekstraordinære udbytte er, når der udbetales udbytte til en virksomheds ejere, på et andet tidspunkt end når der udbetales ordinært udbytte.

Udbetaling af udbytte-sådan fungerer det

I Danmark udbetaler selskaber udbytte ved hjælp af en kombination af ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger og på baggrund af virksomhedens overskud.

Udbyttet vedrører nemlig kun den del af selskabets midler, der udgør overskuddet. Derfor betales udbytte kun, når selskabet kan opfylde sine forpligtelser over for kreditorerne.

Ordinært udbytte – ved ordinær generalforsamling

Udlodning af ordinært udbytte er den mest almindelige form for udbytte. Beslutningen om udbetaling af ordinært udbytte træffes af selskabets centrale ledelsesorgan ved den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet bliver godkendt af ejerne.

Dette udbytte udbetales proportionelt til ejerne i overensstemmelse med deres ejerandele.

Ekstraordinært udbytte – ved ekstraordinær generalforsamling

Beslutningen om udbetaling af ekstraordinært udbytte træffes på en ekstraordinær generalforsamling. Det ekstraordinære udbytte er betegnelsen for det udbytte, der udbetales på alle andre tidspunkter end den ordinære generalforsamling.

Hvordan beregner man udbetaling af udbytte?

For at beregne overskuddet anvender selskabets ledelse informationen fra det senest godkendte årsregnskab. Hvis der er tilstrækkelige midler, kan ledelsen beslutte at udbetale udbytte til aktionærerne, medmindre oplysningerne indikerer, at pengene bør geninvesteres i virksomheden. Hvis virksomheden udbetaler en del af overskuddet som udbytte, overføres det resterende beløb til frie reserver, mens et underskud først skal dækkes, inden udbytte kan udbetales.

Når udbyttet er blevet fastlagt, skal der betales udbytteskat af det udbetalte beløb. Udbytteskatten er reguleret på det danske marked, men der kan være tilfælde, hvor udbytteskatten beskattes anderledes. Du kan læse mere om beskatning af udbytte nedenfor.

Aktionærerne har også mulighed for at vælge løn i stedet for udbytte. Beslutningen afhænger af den enkelte aktionærs situation. Hvis der bliver udbetalt udbytte, kan det også blive beskattet, og i så fald skal ledelsen betale topskat af det udbetalte beløb.

Hvad er sammenhængen mellem udbyttebetaling og skat?

Normalt beskattes udbytte som aktieindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Dog kan udbytte i visse tilfælde beskattes på andre måder, såsom personlig indkomst, kapitalindkomst eller det kan være helt fritaget for dansk skattepligt.

Udbytte der beskattes som personlig indkomst

Udbytte der beskattes som personlig indkomst inkluderer udbytte til hovedaktionærer i form af bolig, sommerbolig, bil og lystbåd, udbytte fra næringsaktier, udbytte fra andelsforeninger der overstiger en normal forrentning, udbytte der overstiger standardafkastet af den indskudte kapital for en kapitalfondspartner og udbytte fra et selvstændigt skattesubjekt, som medlemmet ikke har en andelsret i.

Udbytte der beskattes som kapitalindkomst

Udbytte der ikke beskattes som aktie- eller personlig indkomst, vil som udgangspunkt blive beskattet som kapitalindkomst, f.eks. udloddet udbytte fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og værdipapirfonde.

Udbytte der er skattefritaget i Danmark

Udbytte der hidrører fra udenlandske selskaber er skattefrit i Danmark, hvis den skattepligtige kontrollerer eller har en væsentlig indflydelse på det selskab, der giver udbyttet, og hvis udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skulle have betalt af indkomsten.

Hvor meget skal jeg betale i udbytteskat?

Hvis du skal udlodde udbytte til dig selv privat, skal du betale udbytteskat. Skatten er 27 % af de første 58.900 kr. (2023-tal), som du tager ud i udbytte i et givent kalenderår. Hvis du er gift og din ægtefælle ikke har en aktieindkomst, kan du udnytte din ægtefælles uudnyttede grundbeløb, således at du kun skal betale 27 % skat af de første 117.800 kr. (2 x 58.900 kr.).

Udbytte, der overstiger hhv. 58.900 kr. og 117.800 kr., beskattes med 42 % (2023-tal).

Få hjælp af kompetente advokater

Vi er en del af Advokatgruppen, som har været specialister indenfor selskabsretsområdet siden 1987. Vores erfarne advokater står altid til rådighed i forhold til rådgivning.

Udfyld kontaktformularen her på siden eller ring til os på 70 10 13 30. Første opkald er altid gratis!

Ofte stillede spørgsmål

I 2023 er udbytteskatteprocenterne henholdsvis 27% og 42%. Hvis du modtager udbytte på under 58.900 kr., vil du blive beskattet til den lavere sats på 27%. Hvis du derimod modtager mere udbytte, skal du betale en skat på 42%.
Skatten på aktieudbytte kan variere afhængigt af din skatteklasse og indkomstniveauet. For 2023 er de gældende skattesatser som følger: 27% for personer i den laveste trinrate og 42% for personer i højere trinrater.