Udbytte fra ApS

Udbytte er en af ​​de mest eftertragtede fordele ved at eje anparter i et anpartsselskab (ApS) i Danmark. Det er en del af det overskud, som selskabet har genereret og beslutter at dele med sine aktionærer. Udbyttet er en måde for aktionærerne at tjene på deres investeringer og en indikator for virksomhedens økonomiske sundhed. Hvordan besluttes det, hvem der skal modtage udbytte, og hvordan betales udbyttet? Læs med nedenfor for at blive klogere på reglerne om udbytte fra anpartsselskaber.

Krav til udbetaling af udbytte

For at udbetale udbytte fra et anpartsselskab, er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Generelt må der sondres mellem udbetaling af ordinært og ekstraordinært udbytte.

De generelle betingelser for udbetaling af udbytte er:

  1. Selskabets centrale ledelsesorgan skal beregne virksomhedens overskud og beslutte udlodningen af udbyttet baseret på selskabets senest godkendte årsregnskab og oplysningsskema – hvis der ikke er noget overskud, kan der ikke udbetales udbytte.
  2. Der skal være tilstrækkelige midler i selskabets til at udbetale udbyttet uden at det påvirker dets kreditorer.
  3. Et forslag om udbytte skal godkendes af selskabets centrale ledelsesorgan (direktionen eller bestyrelsen)
  4. Hvis der er overført et underskud fra et tidligere regnskabsår, skal dette dækkes, før udbytte kan udbetales.
  5. Selskabet skal indberette oplysninger om udbyttet og udbytteskatten.

Det er vigtigt at bemærke, at beslutningen om udbyttet og udbytteskatten er afhængig af selskabets specifikke situation og bør revideres af en revisor eller advokat. Udbetaling af udbytte fra et selskab skal altid være i overensstemmelse med selskabets regnskabsår og årsregnskab.

Sådan bliver udbytte fra et ApS udbetalt

Udbyttet vedrører den del af selskabets midler, der udgør overskuddet i selskabet. Derfor kan der kun udbetales udbytte, når selskabets kan dække sine forpligtelser over for sine kreditorer

Anpartsselskaber i Danmark udbetaler udbytte ved hjælp af en kombination af ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger og en beregning af virksomhedens overskud.

Ordinært udbytte – den ordinære generalforsamling

Udlodning af ordinært udbytte er, som ordet antyder, den mest anvendte form for udbytte. Det ordinære udbytte udloddes ved, at selskabets centrale ledelsesorgan træffer beslutning herom ved den ordinære generalforsamling, hvor årsregnskabet bliver godkendt af ejerne.

Dette udbytte udbetales proportionelt til de enkelte ejere i selskabet i overensstemmelse med dennes respektive ejerandele.

Ekstraordinært udbytte – den ekstraordinære generalforsamling

Hvor det ordinære udbytte udloddes i forbindelse med den ordinære generalforsamling, bliver beslutningen om ekstraordinært udbytte truffet på en ekstraordinær generalforsamling.

Det ekstraordinære udbytte er derfor betegnelsen for det udbytte, der udloddes på alle andre tidspunkter end den ordinære generalforsamling.

Hvordan kan jeg beregne virksomhedens overskud?

Selskabets ledelse beregner virksomhedens overskud ved at anvende oplysningerne i selskabets senest godkendte årsregnskab. Hvis selskabet har tilstrækkelige midler, udlodder ledelsen udbytte til aktionærerne, medmindre selskabets beslutter, at pengene skal geninvesteres. Hvis virksomheden har et optjent overskud, vil resterende overskud blive overført til frie reserver. Hvis der derimod er underskud, vil underskuddet blive dækket før udlodning af udbytte.

Når udbyttet er besluttet, vil selskabet betale udbytteskat på det udbetalte udbytte, og aktionærerne vil modtage udbytte. Udbytteskattebeløbet ligger fast, da det er reguleret på det danske marked, men i visse tilfælde kan udbytteskatten beskattes på en anden måde. Udbytteskatten betales af aktionæren, og oplysninger om udbytte skal indberettes.

Det er også muligt for aktionæren at modtage løn i stedet for udbytte. Valget mellem løn eller udbytte afhænger af aktionærens specifikke situation og regnskab. Udbytte kan også beskattes, og i så fald skal ledelsen også betale topskat på det udbetalte udbytte.

Beskatning af udbytte fra et ApS

Som udgangspunkt beskattes udbytte som aktieindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Dog kan udbytte også undtagelsesvist reguleres på følgende andre måder:

  1. Udbyttet beskattes som personlig indkomst,
  2. Udbyttet beskattes som kapitalindkomst,
  3. Udbyttet er fritaget for dansk skattepligt

Udbytte der beskattes som personlig indkomst

Disse former for udbytte beskattes som personlig indkomst

  • Udbytte til hovedaktionærer i form af bolig, sommerbolig, bil og lystbåd
  • Udbytte mv. af næringsaktier
  • Udbytte mv. fra andelsforeninger, der overstiger en normal forrentning af en indbetalt andelskapital
  • Udbytte, der overstiger standardafkastet af den indskudte kapital for en kapitalfondspartner
  • Udbytte fra et selvstændigt skattesubjekt, som medlemmet ikke har en andelsret i

Udbytte der beskattes som kapitalindkomst

Det udbytte, som ikke beskattes som aktie- eller personlig indkomst, skal som udgangspunkt beskattes som kapitalindkomst. Det er eksempelvis udbytte fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirfonde m.v.

Udbytte der er skattefritaget i Danmark

Udbytte, der hidrører fra udenlandske selskaber skal ikke medregnes i den danske skattepligtige indkomst, såfremt:

  • Den skattepligtige kontrollerer eller har en væsentlig indflydelse på det selskab, der giver udbyttet, og hvis
  • Udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skulle have betalt af indkomsten.

Kontakt

Er du ejer af et anpartsselskab, og ønsker du at få mest muligt ud af dit overskud? Så tøv ikke med at kontakte vores erfarne advokater for en uforpligtende samtale om dine muligheder.

Vi har stor erfaring inden for selskabsret, vi kan derfor guide dig gennem reglerne om udbytte i anpartsselskaber og sikre, at du får kompetent juridisk rådgivning. Selskabsret.dk er en del af Advokatgruppen, og vi har været specialister i selskabsret side 1987.

Ring til os på 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Første opkald er altid gratis!