Udbetaling af udbytte

Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører om udbetaling af udbytte. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.

  1. Hvad er udbetaling af udbytte? 
  2. Ordinært udbytte
  3. Ekstraordinært udbytte 
  4. Hvor meget skal jeg betale i udbytteskat?

Hvad er udbetaling af udbytte?

Hvis en virksomhed eller et selskab har haft overskud, kan dette udbetales til ejerne. Beslutningen om, at det skal udbetales overskud til ejerne, træffes på generalforsamlingen, og baseres på den seneste årsrapport.

Hvis det besluttes, at der skal udbetales udbytte til ejerene, sker det i forhold til størrelsen af de respektive ejeres ejerandele i virksomheden/selskabet.

 

Hvad er ordinært udbytte?

Et ordinært udbytte er det årlige udbytte, der tages stilling til på generalforsamlingen.

 

Hvad er ekstraordinært udbytte?

Ekstraordinært udbytte er, når der udbetales udbytte til en virksomheds ejere, på et andet tidspunkt end når der udbetales ordinært udbytte.

 

Hvor meget skal jeg betale i udbytteskat?

Hvis du skal udbetale udbytte til dig selv privat, skal du betale udbytteskat. Skatten er 27% af de første 58.900 kr. (2023-tal) du tager ud i udbytte i et givent kalenderår. Hvis du er gift og din ægtefælle ikke har en aktieindkomst, kan du udnytte din ægtefælles uudnyttede grundbeløb, således at du kun skal betale 27% skat af de første 117.800 kr. (2 x 58.900 kr.). Udbytte, der overstiger hhv. 58.900 kr. og 117.800 kr., beskattes med 42% (2023-tal).

Få hjælp af kompetente advokater

Vi er en del af Advokatgruppen, som har været specialister indenfor selskabsretsområdet siden 1987. Vores erfarne advokater står altid til rådighed i forhold til rådgivning.