Bestyrelsen skal bidrage til din virksomheds vækst

Din virksomhed skal ikke udelukkende have en bestyrelse, fordi det er et krav. Bestyrelsen skal være en ressource, der bidrager til virksomheden vækst ved sparring og støtte til den daglige ledelse.

Skal jeg have en bestyrelse?

Selskabsloven kræver, at aktieselskaber, der forkortes A/S, har en bestyrelse (eller et tilsynsråd). Det kan dog variere, hvor stor indflydelse bestyrelsen har, og hvilken rolle den har i hverdagen. Ifølge selskabsloven kan anpartsselskaber, der forkortes ApS, også have en bestyrelse. Men det er ikke et krav. Partnerselskaber skal også have en bestyrelse.

Hvem skal være i min bestyrelse?

Nogle vælger, at gøre familiemedlemmer til bestyrelsesmedlemmer, dette kaldes at lave en ”tante-bestyrelse”. Det er dog sjældent en god ide, idet du ikke får sparring af kvalificerede bestyrelsesmedlemmer.

Vi anbefaler altid at gøre brug af en ”professionel” bestyrelse. Det kan godt være, at du ikke på samme måde bevarer familieidyllen og magtbalancen internt i virksomheden, men til gengæld kan den bidrage til din virksomheds udvikling og vækst.

Vores råd er at finde bestyrelsesmedlemmer, der har kompetencer indenfor forskellige områder, som fx jura, salg, ledelse, markedsføring, økonomi eller et andet relevant fagområde. Pointen er, at forskellighed i bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og viden kan hjælpe virksomheden med at nå målsætningerne.

Det er vigtigt at bestyrelsesmedlemmerne er en integreret del af driften af din virksomhed. Bestyrelsen har nemlig ikke udelukkende ret til at komme med input til de daglige udfordringer, men der er også et juridisk ansvar.

Vi anbefaler, at du vælger medlemmer der ikke allerede er en del af din virksomhed. Det er en fordel, også selvom din virksomhed er nyopstartet. Især i en nyopstartet virksomhed, er det en god ide at vælge kompetente bestyrelsesmedlemmer, der har stor erfaring. Hvis du synes det virker som en for stor mundfuld, kan du med fordel tage en mellemvej og vælge et advisory board.
men vær opmærksom på, at selv en stor velfunderet virksomhed med mange ansatte kan have gavn af en professionel bestyrelse. Den kan udfordre de normale arbejdsgange, og dermed sikre kontinuerlig optimering.

Hvad koster en bestyrelse?

Det er en god ide at give dine bestyrelsesmedlemmer et honorar for deres indsats. Honoraret vil bidrage til motivation, og at arbejdet som bestyrelsesmedlem bliver seriøst. Det er ofte en fornuftig investering at lave, som bliver tilbagebetalt mange gange, hvis bestyrelsesmedlemmerne er de rigtige.

Der er flere fordele ved at vælge en professionel bestyrelse end fokus og udvikling. Med sådan en, sender det nemlig også et signal til omverdenen om at din virksomhed arbejder seriøst og målrettet. Det er sådan noget banker, kunder, og konkurrenter lægger mærke til.

Rådgivning

Vores advokater har stor erfaring med alt der hører til selskabsret, og vi kan derfor vejlede dig, hvis du er i tvivl om noget i forhold til din bestyrelse. Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om din virksomhed. Vi har vejledt virksomhedsejere siden 1987, som en del af Advokatgruppen.