Det kan være risikabelt at lave aktionærlån i din virksomhed

Vi ser desværre ofte, at virksomheder ikke håndterer aktionærlån på den bedste måde. Aktionærlån, også kaldet kapitalejerlån, er når en given virksomhed låner penge ud til en aktionær, anpartshaver eller et medlem af ledelsen. Dette har før 2017 været ulovligt, men i 2017 blev der mulighed for, at aktionærlån kunne lade sig gøre. Dog er der stadig skarpe krav.

Oftest ser vi, at danske virksomheder låner penge ud til pengeinstitutter, men det hænder også, at aktionærlån forekommer. Der er mange regler på dette område, og vi ser desværre ofte at disse ikke bliver overholdt.

I slutningen af 2019 kom det frem, at Erhvervsstyrelsen i 2018 og 2019 har rejst over 2.000 sager om ulovlige aktionærlån mod ledelsesmedlemmer i danske virksomheder. Der er anmeldt 172 sager, og rejst krav om tilbagebetaling på mere end 500 mill. Kr.

Ovenstående tal bekræfter endnu engang, at vigtigheden af, at være opmærksom på reglerne inden man optager et aktionærlån.

Hvad er kravene til et aktionærlån?

Der er høje krav fra Erhvervsstyrelsens side til, hvornår du må oprette et aktionærlån.

For det første, skal lånet kunne optages af den givne virksomheds frie økonomiske reserver.

For det andet, skal lånet gives på almindelige markedsvilkår.

For det tredje, skal lånet godkendes af både generalforsamlingen og den daglige ledelse.

For det fjerde, må lånet ikke gives før selskabet har eksisteret i over et år, og ydermere har offentliggjort sin første årsrapport.

Må min virksomhed sælge varer eller ydelser til aktionærer, anpartshavere eller ledelsesmedlemmer?

Ja, det må virksomheden gerne. Dette skal dog foregå på sædvanlige forretningsmæssige betingelser, og der må altså gerne gives kredit ifm. salget. Dog skal kreditten foregå på samme vilkår, som virksomhedens øvrige kunder kan opnå. Vær dog opmærksom på, at dette ikke har noget med aktionærlån at gøre.


Hvordan kontrollerer Erhvervsstyrelsen aktionærlån?

Erhvervsstyrelsen er blevet bedre til at kontrollere denne slags lån, fordi der kommet en ny teknologi. Denne teknologi kontrollerer automatisk de virksomheder, der er kommet i søgelyset pga. disse slags lån. Kontrollen er med til at gøre konkurrencen mere lige, og gør dermed livet lettere for de virksomheder, aktionærer, og ejere, der faktisk overholder loven.

Hvorfor er reglerne indført?

De omtalte regler er selvfølgelig indført, for at sikre kreditorernes interesser. Det hjælper bl.a. med at sikre, at penge ikke forsvinder ud af virksomheder uden at interessenterne ved hvorhen.

Skal jeg betale skat af et aktionærlån?

Det er også meget vigtigt, at du er opmærksom på at hvis et lån ydes til en person, eller et familiemedlem, med medindflydelse i selskabet, så skal der betales skat af lånet.

Vi ser også ofte, at ejeren af fx et personligt ejet holdingselskab, ikke er bevidste om, at der er forskel på om penge udbetales som et lån, løn eller som udbytte. Der er nemlig forskel på de skattemæssige forhold.

Hvad skal jeg gøre, når jeg er bevidst om, at der er blevet givet et ulovligt aktionærlån?

Det er relativt simpelt: Det værste du kan gøre er ikke at gøre noget. Det bedste du kan gøre er, at rette op på fejlen.

Vi kan hjælpe dig

Det er altid en god ide, at få rådgivning af din advokat for at sikre at alting foregår i overensstemmelse med loven. Der kan nemlig være konsekvenser ved at optage et ulovligt lån. Ud over, at de udlånte penge selvfølgelig skal betales tilbage, så skal beløbet forrentes efter markedsvilkårene, og selvfølgelig skal der betales skat af de lånte penge. Som en del af Advokatgruppen, kan vi samle viden fra mere en 55 specialister indenfor selskabsret.

Du er altid velkommen til at kontakte os til en gratis snak om dit aktionærlån.